Café

Er du sulten eller tørstig, så kan du smutte en tur forbi Caféen. Der kan du få noget at spise og drikke til meget rimelige priser. I caféen er det også muligt at tage et slag pool, eller bare hyggesnakke med vennerne. 
Har du lyst til at hjælpe til i caféen, er det også en mulighed. Det foregår sådan, at man hjælper til 1 dag hver 2. uge (man har den samme ugedag). Her lærer man lidt om at betjene kunder, tage imod bestillinger, håndtere penge, rydde op og ikke mindst tage ansvar.
Belønningen for dette er en tur på McDonalds, når man har været der 8 gange. Derudover kan man købe for 10 kr. i caféen, hver gang man har en vagt.
Caféteamet er en stor hjælp for os, og vi er meget taknemmelige over dem, som gerne vil hjælpe.
 
Da der er en del fokus på sundhed, holder vi vores café så sund som muligt. Det vil sige at:
  • Vi sælger kun slik om fredagen og i aftenklubben, - dog kan der kun købes slik for 10 kr. pr. person i dagklubben.
  • Der sælges light saftevand og kildevand.
  • Vi sælger menuer tirsdag, onsdag og torsdag. Det er bl.a. pastasalat, pitabrød m. fyld, grovbolle m. pålæg m.m.

Caféen har åbent kl. 14.00 - 16.30

Klippekort: I stedet for at du skal have penge med i lommen, kan du købe et klippekort til kr. 20,- 40,- og 50,-.

Bemærk: vi tager kun imod kontanter!