Spil & Leg
I klubbens kælderetage har vi bl.a. et stort rum, som er fyldt op med forskellige spil, både store og små. Vi har et airhockeybord, billardbord og brætspil i alle mulige afskygninger, og hvis ikke lige dine venner er i Klubben, er der altid en voksen at spille med.
Her vil der ind imellem være turneringer i airhockey, pool eller noget helt andet.
Der er også hyggekroge med sofaer, hvor du kan hygge med vennerne, eller bare slappe af.