Ude

Vi er så heldige, at have en stor have, hvor vi både har plads til en basketbane, multibane og en minigolfbane. Og så er der endda også en græsplæne hvor vi bl.a. kan sætte vores hoppeborg op.

 

Vi har fået lavet en stor bålhytte hvor vi kan tænde op i vores transportable bålsted og lave snobrød, popcorn eller pandekager. 

 

I et af vores skure har vi en masse Mooncars, 1-hjulede og andre sjove cykler. Der er nogle, som er sjove og nemme at vælte på. Derfor skal du lige huske at bruge hjelm. Har du ikke din egen med, kan du bruge en af dem vi har i skuret.

 

Alle er velkommen til at bruge vores multibane. Men i klubbens åbningstid er det kun medlemmer, der må bruge den. Og så skal du lige huske at passe godt på den.